"Der er ingen forskel på mig og en indfødt medicinmand. Vi gør begge vores bedste for at overbevise vores patient om at han/hun kan overleve selv det værste. Hvis vi kan det, vil patienten overleve. Hvis ikke, vil patienten dø." - Dr. Albert Schweitzer
Vores psyke besidder evnen til at få vorter til at forsvinde, til at stoppe et astmaanfald, og til at efterligne virkningen af morfin, men fordi vi er uvidende om at vi besidder denne evne er vi nødt til at blive narret til at aktivere den. Dette kunne næsten forekomme komisk, var det ikke for de tragedier der ofte er resultatet at vores uvidenhed om de kræfter vi besidder.
Der findes nok ikke noget eksempel der illustrerer dette bedre end et efterhånden berømt tilfælde som er beskrevet af psykologen Bruno Klopfer. Klopfer havde en mand ved navn Wright under behandling for fremskreden kræft i lymfeknuderne. Alle standard behandlinger var prøvet uden held, og det så ud til at Wright kun havde kort tid tilbage. Hans hals, armhuler, bryst, mave og lyske var fyldt med svulster på størrelse med appelsiner, og hans milt og lever var så opsvulmede at man var nødt til at tappe to liter mælkelignende væske ud af hans bryst hver dag.
Men Wright ønskede ikke at dø. Han havde hørt om et opsigtsvækkende nyt middel ved navn Krebiozen, og han tiggede sin læge om at lade ham prøve det. I begyndelsen var lægen modvillig fordi stoffet kun blev afprøvet på patienter med mindst 3 måneders forventet levetid tilbage. Men Wright var så utrættelig i sine bønner, at hans læge til sidst indvilligede. Han gav Wright en injektion af Krebiozen om fredagen, men inderst inde forventede han ikke at Wright ville leve weekenden over. Derefter tog han hjem.
Men da han den følgende mandag vendte tilbage, så han til sin overraskelse at Wright var stået ud af sengen og gik rundt. Klopfer rapporterede at hans svulster var "smeltet som sne på en varm kakkelovn" og nu kun var halvdelen af deres originale størrelse. Dette var en langt hurtigere reduktion i størrelse end selv den stærkeste strålebehandling kunne have afstedkommet. Ti dage efter den første Krebiozen behandling forlod Wright hospitalet, og var, så vidt hans læger kunne bedømme, helbredt for kræften. Da han først blev indlagt på hospitalet var han nødt til at bruge iltmaske for at kunne ånde, men da han forlod det igen var han rask nok til selv at kunne flyve sit privatfly i 4 kms højde, uden problemer.
Wright forblev rask i omkring to måneder, men så begyndte der at komme artikler der hævdede at Krebiozen ikke havde nogen effekt på kræft i lymfeknuderne. Wright, der var strengt logisk og videnskabelig i sin tankegang, fik et tilbagefald, og blev indlagt på hospitalet igen. Denne gang besluttede hans læge sig for at prøve at lave et eksperiment. Han fortalte Wright at Krebiozen var fuldt ud så effektivt som det havde syntes at være, men at virkningen af nogle af de første leveringer af midlet var blevet svækket under transporten. Han havde derfor modtaget en frisk og meget koncentreret udgave af midlet som han kunne behandle ham med. Lægen havde imidlertid ikke nogen ny udgave af midlet, men havde til hensigt at give Wright en indsprøjtning med rent vand i stedet. For at skabe den rigtige atmosfære gennemgik han endvidere en indviklet procedure før han gav Wright indsprøjtningen med placeboet.
Igen var resultatet ganske dramatisk. Svulsterne smeltede, væskeansamlingerne i brystet forsvandt, og Wright var hurtigt tilbage på fødderne igen og følte sig helt på toppen. Han forblev symptomfri i endnu to måneder, men så annoncerede Den Amerikanske Lægemiddelstyrelse at en landsdækkende undersøgelse af stoffet Krebiozen havde vist at det var værdiløst til behandling af kræft. Denne gang blev Wright's tro på behandlingen for alvor ødelagt. Hans kræft blomstrede op på ny, og han døde to dage efter.
Wright's historie er tragisk, men den rummer et kraftfuldt budskab: når det lykkes os at overvinde vores tvivl og aktivere de helbredende kræfter i os selv, kan vi få svulster til at gå i opløsning fra den ene dag til den anden.
I tilfældet her med Krebiozen var der kun én person involveret, men der findes lignende tilfælde hvor mange flere mennesker er involveret. Tag f.ex. et kemoteapeutisk middel ved navn Cis-Platin. Da Cis-Platin først blev introduceret blev det også udråbt som et vidundermiddel, og 75 procent af de der blev behandlet med det havde gavn af behandlingen. Men efter at den indledende bølge af begejstring havde lagt sig, og brugen af midlet var blevet mere rutine, faldt effektiviteten til omkring 25-30 procent. Tilsyneladende var placebo effekten altså ansvarlig for det meste af virkningen af cis-Platin. (oversat fra: Michael Talbot, The Holographic Universe)
- © 2026 selvhealing.dk -